Hvad er en Paraply Licens?
Videogrammer (som er spillefilm på dvd eller blu-ray) er normalt kun beregnet til brug i private hjem. Anvender man disse videogrammer til visning af spillefilm til andet, f.eks. i turistbusser, i forretninger eller til visning i f.eks. en ungdomsklub, skal der indhentes en særlig tilladelse.
MPLC kan give denne tilladelse ved indgåelse af en speciel ParaplyLicens aftale. Aftalen løber normalt for en periode på 1 år gældende fra udstedelsesdato, og prisen vil være baseret på resultatet af en gennemgang af den enkelte type institution eller virksomhed. Vi vil dog ikke kunne give en licens til områder hvor der annonceres med visning af bestemte titler, eller hvor der opkræves entré for at se en film.
Denne aftale giver mulighed for at en institution eller en virksomhed, til en fornuftig pris, kan vise 1000-vis af spændende, morsomme og andre film for institutionens brugere eller for virksomhedens kunder og medarbejdere. Videogrammerne kan anvendes i hele licensperioden, og kan vises så ofte man måtte ønske det. Eneste krav er, at videogrammerne er erhvervet lovligt og er fra en af de mange producenter, der har en aftale med MPLC.
ParaplyLicens er en fornuftig, meget smidig og lovlig løsning, som sikrer institutioner og virksomheder, der anvender videogrammer, mod de store erstatningskrav, som filmselskaberne opkræver for ulovlig brug af deres ophavsrettigheder.
RettighedsAlliancen checker regelmæssigt, at reglerne om ophavsret til film overholdes, og at de fornødne licenser foreligger. RettighedsAlliancen retsforfølger enhver ophavsretskrænkelse.
Se et eksempel [her] på vores autorisation fra over 86 af de største filmselskaber i verden. I dette tilfælde er autorisationen fra filmselskabet 20th Century FOX.

